Tips til planlægning af firmafest

CpbCph  > Tanker >  Tips til planlægning af firmafest
0 Comments

Når du planlægger en firmafest, er det vigtigt at have lejligheden, gæsternes interesser og dit budget for øje. Det at planlægge firmafesten kan være et stort arbejde, men slutresultatet skulle gerne også være det værd!

Det første skridt, eller tip om man vil, i forhold til planlægning af firmafesten, vil være at organisere et festudvalg. Ofte ender det enten med at være virksomhedsejeren, eller en bestemt festoriginal, der får lov til at stå for hele festplanlægningen. Det kan der være flere ulemper ved: Det kan være hårdt arbejde at arrangere en god fest. Derudover kommer der ikke noget alsidighed i festen, og der tages således ikke nødvendigvis hensyn til andres ønsker og behov. Når det er bestemt hvem der sidder i festudvalget (prøv evt. at “tvinge” nogen i festudvalget, så det ikke altid er de samme få personer, der står for det), så sørg for at afstemme jeres kalendere hver især, så i kan få fastsat nogle datoer og tidspunkter for at mødes og planlægge.

Valg af tema

Når først festudvalget er sat, og der er indkaldt til det første møde, er det en god ide at begynde at tænke på forskellige temaer, som firmafesten kan være bygget op omkring. Til det første møde, er det således anbefalelsesværdigt at temaet for festen bliver fastlagt. Når først temaet er på plads, så er det meget nemmere at planlægge øvrige ting såsom mad og drikke, musik og underholdning samt pynt.

Eventuelle ideer til tema kan være:

  • Geografisk tema: Hawaii-fest, mexicaner-fest, tyroler-fest, Las Vegas-inspireret fest osv.
  • Årstid eller højtid: Sommerfest, oktoberfest, Halloween-fest, J-Dag/jul, AfterSki, Skt. Hans fest osv.
  • Årti: 80’er fest, 90’er fest, 00’er fest… Mulighederne er mange
  • Farver: Der findes Sensation White, hvor alt er hvidt, og Sensation Black, hvor alt er sort. Hvilken farve skal jeres fest være?
  • Udklædning: Ok – ovenstående lokker nok også med udklædning, men i mangel på bedre kategori til cowboyder, pirat, superhelt, high school og lignende, så kommer udklædning som en separat kategori. Mulighederne er mange!

Listen over mulige temaer er uendeligt lang, og det er kun jeres fantasi der sætter begrænsninger. Sørg for at have et tema som ikke udstiller nogle på arbejdspladsen, og et tema som i forventer at alle (eller de fleste) kan være med på. Det gør det lidt sjovere.

Hvis der er afsat et budget, og der er penge til det, kan det være en god ide at kåre “Bedst udklædte”, “Bedst levet ind i rollen” og lignende, for at sikre at så mange som mulig deltager aktivt.

Valg af dato

Nok det vigtigste til festen, er at fastsætte en dato. For at sikre så stor tilslutning som muligt, kan det være en ide at lave en “Doodle afstemning”, hvor folk kan skrive hvornår de kan komme. På den måde får demokratiet lov til at bestemme hvornår festen er – vi vil jo gerne have så stor tilslutning som muligt. Hvis det er en større virksomhed, kan det måske blive for omsonst at lave en afstemning over det dog. I stedet kan det så være værd at tage med i overvejelserne hvornår de enkelte afdelinger har bedst tid. Skal regnskabsafdelingen med, så er det formentlig bedst uden for sæson for årsregnskab, ligesom marketing, lager, kundeservice mv. måske ikke har alt for god tid i Black Friday weekenden.

 

Mad: Hvad skal man servere

Det er svært at komme med noget specifikt i forhold til hvad mad der skal serveres. Det afhænger af temaet, hvad der passer dertil. Ligeledes er det afhængigt af hvilket tid på dagen det er – skal der serveres noget stort, eller er nogle små hapsere, snacks og natmad nok?

Et hit til mange forskellige temaer, er at leje en popcornmaskine til firmafesten. Den lægger en god bund i maven, duften derfra indbyder til en god stemning og det er nemt at spise uden for meget opvask mv.

Drikke: Hvad skal serveres

Det er lidt nemmere at komme med ideer til hvad der skal serveres som drikke. Igen er det dog afhængigt af temaer, og hvornår festen er. Dog kommer du langt med en velkomstdrink, til at lette stemningen til at starte med, og som viser at temaet tages seriøst. Derudover skal der serveres drinks, øl/vand og vin, afhængigt af firmapolitikkerne og temaet. Hvis der serveres alkohol (som vi formoder der gør i langt de fleste tilfælde), så husk dog også de alkoholfrie alternativer, så dem der skal køre, eller af andre grunde ikke drikker alkohol også kan være med i festen. De skal være inkluderet i festen på lige fod med alle de andre, og det kan man nemt være nu om dage.

Et rigtig godt festindslag til drikkevarerne, kan eksempelvis være fra Festbamsen. Her har du mulighed for at leje slush ice maskiner i hele landet, fra seriøse og veletablerede udlejere. Du kan ligeledes finde mange andre forskellige ting til festen såsom fadølsanlæg, pølsevogne, softice – listen er uendelig.

Dekorationer: Sådan pynter du

Sørg for at holde pynten i overensstemmelse med temaet. Ofte kan du købe pakker der er tematiserede, hvor du får rigtig meget for pengene. Alternativt kan du selv sørge for at sammensætte det ultimative pynt til jeres fest. Når først temaet er gennemtænk til at starte med, er det dejlig nemt at komme på pynt dertil, og ikke mindst at finde det.

Musik: Hvilken slags musik skal spilles

Musik til festen, er med til at sætte den rette stemning. Et godt forslag kan være at lave en playliste til at styre musikken med, og sørge for at det er vanskeligt at komme i nærheden af den under festen. Når først alkohollen kommer indenbords, og folk kommer i godt humør, er der mindst en eller to som mener at de er verdens bedste DJs. Der er dog ikke noget mere frustrerende for alle de andre, at der skiftes nummer midt inde i sangen igen og igen – især når det så lige var yndlingssangen der blev afspillet nu.

Spil og underholdning: Sørg for at holde stemningen oppe

Det bliver hurtigt hårdt for nogle af skulle sidde stille hele aftenen – selv hvis det er en fest for revisorer (undskyld fordommen, hvis du er revisor, vi håber at du også selv kan se ironien). Derfor kan det være en god ide at krydre festen med spil, konkurrencer og festlege. Det er dog en hel artikel for sig selv, hvis vi skulle komme ind på det hele. For kort at opremse nogle, kunne det være beer pong, kongespil, kastespil, sæt halen på grisen, æggeløb og meget andet. Igen kan du finde flere af tingene hos Festbamsen, som giver dig et samlet overblik over udlejere nær dig.

God firmafest