Status på fitness-markedet – København 2022

0 Comments

I en undersøgelse foretaget af fitnessbloggen Fitfact.dk kåres kæden Fitnessworld igen til Danmarks billigste fitnesskæde.

 

Det er ikke første gang at Fitnessworld kommer ind som nummer nr. 1 i den slags pristjek og måske en af årsagerne til at kæden stadig er suverænt den største i landet målt på antal medlemmer.

 

Med masser af afdelinger i København og konkurrence fra kæder som SATS skulle man måske tro at det var op af bakke for mindre fitnesskæder at klare sig, men det er ikke tilfældet.

 

Fitness og motionstræning boomer i alle afskygninger i København, men hvordan klarer de sig og hvilke trends stikker ud i 2022? Det ser vi på her.

Crossfit er stadig hot

 

Crossfit gyms og boxes, som de oprindeligt hed, er stadig super hotte i København med masser af nye spillere på markedet.

Crossfit er blevet mainstream med sit stærke fokus på fællesskab og dynamiske øvelser. Det er stadig en træningsform der især tiltaler de yngre generationer, men principperne fra crossfit har spredt til andre gyms, der tilpasser dem så de bliver mere spiselige for flere.

 

Der er flere store spillere i København, men Arca er måske det mest kendte med 25 boxes i hele Danmark.

 

Udendørs træning har hængt ved

 

Under corona nedlukningerne rykkede mange af os udenfor at træne enten alene eller i fællesskab. Mange mødtes på fx Islands Brygge til aerobics og andre typer træning.

 

Udendørs træning er holdt ved, selv efter at de almindelige indendørs fitness centre er åbnet igen. Der er altså noget ved den udendørs træning der hænger ved, måske det sociale aspekt.

 

I begyndelsen var meget af den udendørs træning arrangeret af private, men nu er flere kommercielle centre og foreninger også begyndt at rykke udenfor.

 

Social træning er på vej frem

 

I forlængelse af hvad vi så på med udendørs træning, så er social træning også noget der virkelig hitter nu.

 

Gruppeøvelser og træning har altid været populært, men i den sidste tid er det virkelig steget i popularitet og det hænger nok igen sammen med behovet og lysten til at være sammen igen efter så mange måneder med hjemmetræning.

 

Flere fitnesscentre har også slået sig op på at være inklusive, hvor der er plads til mennesker med andre forudsætninger og behov end dem der måske normalt føler sig bedst tilpas i en almindelig fitness sammenhæng.

 

Seniortræning og sund aldring

 

Sidste trend vi har udvalgt er senior træning og sund aldring, som nok er den fitness trend med størst potentiale og det mindst dækkede marked. Med store generationer på vej på pension er efterspørgslen stor for at holde sig sund længere. Disse generationer er desuden ofte også ret velhavende. Også her er der en corona effekt hvor mange i denne generation er blevet meget sundhedsbevidste og opmærksomme på hvordan man holder sig i form.