Er du kommet til skade, og overvejer du at søge erstatning? Så kan det være en fordel at rådføre sig med et advokat med erfaring i erstatningsret, så du er sikker på at få den erstatning, du har krav på.
For at føre en erstatningssag i forbindelse med personskade er der imidlertid en lang række faktorer, der spiller ind ift. både de egentlige muligheder for sagsførelse, samt for hvor stor en godtgørelse, man er berettiget til.
I første omgang er det væsentligt at finde ud af, om man overhovedet er omfattet af den gældende erstatningsret, samt hvilken instans eller myndighed der skal stå for at behandle personskadesagen.
Hvem er berettiget til personskadeerstatning?
Reglerne for erstatning ved personskade kan være svære at navigere i, og det er ikke altid givet, at man opfylder betingelserne for erstatning. Skadens natur og omfang er grundlæggende afgørende for, om der er mulighed for at føre en erstatningssag, ligesom disse forhold også bestemmer, hvor stor en erstatning man eventuelt er berettiget til.
I det danske retssystem forstås personskade som en skade på en persons fysiske eller psykiske helbred. Skaden kan opstå i forbindelse med eksempelvis færdselsuheld, fejlbehandling i sundhedsvæsenet, forbrydelser og overfald, eller som følge af andre uforudsete hændelser, der forvolder skade på krop eller sind.
Personskade kan imidlertid også gradbøjes, og erstatningsstørrelsen afhænger af, om der er tale om svie og smerte, varige mén, tabt erhvervsevne, tabt arbejdsfortjeneste eller lignende.
Hvornår skal man anmelde en personskade?
Som udgangspunkt udløber ens ret og erstatningskrav efter tre år fra skaden er sket. Og selvom det lyder som en lang løbebane, anbefales det alligevel, at man anmelder sin skade hurtigst muligt, således de implicerede instanser og myndigheder kan forholde sig til en eventuel godtgørelse.
Vær opmærksom på at forældelsesfristen ved arbejdsskadesager er ét år, og at en arbejdsrelateret personskade skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden udgangen af et år fra skaden er sket.
I tilfælde af afvist erstatningskrav
Når du har anmeldt din skade til den rette instans inden for de gældende frister, må det forventes, at der er en vis sagsbehandlingstid forbundet med processen. Alt efter sagens natur og alvor kan det være nødvendigt at inddrage akter og relevante myndigheder, samt at indsamle beviser til at understøtte anmodningen om erstatning.
Hos STORM Advokatfirma kan man få et gratis og uforpligtende møde med en af deres erfarne erstatningsadvokater, som kan komme med en uvildig vurdering af ens konkrete muligheder for at føre en erstatningssag. Herefter kan man tage stilling til, om sagen skal gå videre.
For at sikre dig en ærlig og tillidsfuld proces, opererer STORM desuden ud fra princippet om ingen erstatning, ingen regning. Det betyder, at skulle dit erstatningskrav blive afvist, så betaler du ikke for advokaternes arbejde.
Dette er din personlige sikkerhed for, at din erstatningssag ikke kommer til at presse din personlige økonomi oveni en i forvejen presset situation.
Recent Comments