Måske har du haft den samme bank i mange år, og uden egentlig at tænke yderligere over det. Dét man kan komme til at glemme, er at banker er et konkurrencemarked, som konstant er i bevægelse.
Bankerne prøver hele tiden at gøre sig mere attraktive for dig, have de billigste renter og de bedste betingelser. Derfor skal du huske at holde øje med disse ting og overveje: Har jeg på stående fod den bank, der passer allerbedst til mig, eller skulle jeg overveje at skift bank?
Sammenlign de forskellige banker
”Jeg er tilfreds med min bank” – Det vil mange mennesker sikkert sige, hvis de blev spurgt ind til deres valg af bank. Men er det den bedste bank for dig og dine behov? Det er ikke sikkert!
Du skal overveje at skifte bank, hvis du kan se fordele hos en anden udbyder. Måske har du nogle servicebehov, som en anden bank tilbyder til en billigere pris end din egen. Det er altså værd at undersøge!
En idé er at sammenligne de forskellige banker og deres priser. Afgør med dig selv, hvad du skal bruge i en bank. Skal den være tæt på dig, skal du låne penge til boligkøb, vil du investere i aktier? Alle disse ting er afgørende faktorer når man skifter bank, for ingen bank er ens, og der er helt sikkert én af dem, som er ideel til din specifikke livssituation!
Står du overfor et større lån?
Hvis du står og skal låne en stor sum penge i forbindelse med køb af bolig, bil eller andet, er det især tiden til at overveje, om du skal skifte bank. Banker bedømmer din evne til at håndtere et lån på baggrund af mange ting, som for eksempel uddannelse, gæld og opsparing.
Hvis du overvejer at skifte bank, skal du altså overveje, hvilken bank der kan tilbyde dig det største beløb med de laveste årlige omkostninger i procent. Overvej hvilken bank du tror du kan forhandle bedst med, og få den bedste aftale med.
Hvordan skifter jeg bank?
Måske er du én, som har mange bankforretninger, og derfor skulle overveje at have penge stående i to banker. Dette kan give dig fordele i form at flere slags rabatter, men det kan også betyde, at du ikke opnår en god rente. Her må du se på tallene, og hvad der bedst kan betale sig.
Hvis du skal skifte til ny bank, eller måske endda to banker, er det faktisk utroligt nemt! Ja, bare rolig, det er ikke et stort og umuligt projekt. Det eneste du skal gøre, er faktisk at kontakte din nye bank, og så hjælper de dig med overflytning af konti og opsparinger med mere. At skifte bank kan tage op til 7 dage, men herefter burde alt være i den skønneste orden.
Der kan være nogle få omkostninger ved at skifte bank, da din gamle bank kan kræve penge i forbindelse med afvikling og lukning af dine konti. Dog er det altid gratis at starte samarbejde med en ny bank, og processen burde være let og overskuelig for dig som kunde.
Recent Comments