5 gode råd til at få en investor ind i din virksomhed

CpbCph  > Tanker >  5 gode råd til at få en investor ind i din virksomhed
0 Comments

Vi har samlet fem råd til dig, der er interesseret i at få en investering i din virksomhed. Du kan få flere gode råd ved at læse artiklen ”Sådan tiltrækker du investorer til din virksomhed” på Erhvervsfronten.dk

  1. Lav en forretningsplan. De fleste virksomheder har en forretningsplan, og hvis du ikke har én, så vil du fremstå useriøs og uprofessionel over for en investor. Hvis du ønsker en gratis skabelon til forretningsmodellen Business Model Canvas, så kan du klikke her. Forretningsmodellen kan indikere, hvordan din virksomhed kan tjene penge på et strategisk niveau. I højre side af modellen fokuserer man på virksomhedens eksterne indflydelser og i venstre side omhandler det de interne indflydelser.
  2. Sørg for at være ærlig. Man kommer altid længst med ærlighed. Du vil ikke få noget ud af at manipulere en investor til at foretage en investering. En investor vil før eller siden lære din virksomhed at kende, og dermed kende den fulde sandhed. Du skal huske på, at du skal overtale en investor der potentielt kan investere hårdtjente penge i dig og din virksomhed, og derfor bør du også have respekt for investoren og være ærlig fra start.
  3. Få ekstern hjælp til værdisætning. At være iværksætter og eje en virksomhed er nærmest som at have en baby. Man bruger al sin tid og ressourcer på at lykkes på bedst mulig vis med at drifte og vækste sin virksomhed. Derfor er der for nogle en tendens til, at man selv synes sin virksomhed er mere værd, end den egentlig er. Derfor bør du opsøge hjælp til at komme frem til den rette værdiansættelse. Der findes naturligvis nogle formler og regnemodeller der kan benyttes, men disse er ikke branchebestemt.
  4. Anerkend dine svage sider. Mange iværksættere og virksomhedsejere har mange forskellige hatte på i den daglige virksomhedsdrift, men man kan ikke være god til det hele. Du skal derfor være ærlig over for en investor og fortælle om dine gode og svage sider. På denne måde kan en investor også være med til at finde relevante ressourcer til de områder, som du ikke selv er god til at varetage.
  5. Vær klar på ændringer. Det er desværre set før, at nogle iværksættere og virksomhedsindehavere ikke er klar til nye tiltag som kommer fra eksterne personer eller investere. Hvis du har knoklet i flere år i din virksomhed, så kan du potentielt også stirre dig blind på nogle muligheder og tiltag, som ville kunne vækste din virksomhed. En investor kommer typisk med et stort bagkatalog af erfaringer og et bredt netværk, som man ville kunne trække på. Derfor ville det også være naturligt, at en investor vil komme med tiltag, som ville kunne forbedre din forretning. Disse tiltag eller forslag skal du være positivt stillet over for. Dermed ikke sagt, at du bare skal ja til alt. Men du skal gerne kunne argumentere for, at du eksempelvis ikke ønsker at implementere forslåede tiltag.