Makeup hjælper med at sælge

CpbCph  > Tanker >  Makeup hjælper med at sælge
0 Comments

Hvis man gerne vil blive bedre til at sælge – om det så er et produkt, en ydelse eller en holdning, så hjælper det rigtig meget at have en selvsikker tone og et godt førstehåndsindtryk. Men hvis det ikke lige er det, der ligger mest naturligt til dig, så er der faktisk nogle små ting, der kan hjælpe det på vejen.

En ting som makeup kan nemlig hjælpe med at sælge, fordi det udtryk, man har – både som andre opfatter det, og som man selv opfatter sig – kan faktisk betyde meget for ens evner til at sælge.

Et godt førstehåndsindtryk kan blandt andet fremkaldes af makeup

En del af at kunne sælge, hvad end det så er man sælger, er at kunne give et godt førstehåndsindtryk. Man skal gerne ud fra sit udtryk virke som en person, som man gerne vil snakke med, og som man stoler på. Det skal selvfølgelig ikke lyde sådan, at man kun kan give dette gode førstehåndsindtryk, hvis man har makeup på, men nogle gange kan man se lidt mere veloplagt ud, hvis man har taget lidt makeup på.

Makeup fremhæver dit ansigt, og det er ikke nogen dårlig ting, hvis man står i en situation, hvor man skal sælge noget. Man bliver bare helt naturligt lidt interesseret i at høre på folk, hvis de også har et ansigt, man på en måde bliver fanget af, og nogle gange er det bare lidt nemmere, hvis der er tale om en person, der eksempelvis har fremhævet deres kindben, øjenvipper eller øjenbryn med makeup. Så længe det er naturligt, kan det fungere meget godt i sælgersituation.

Mange får bedre selvtillid, hvis de har makeup på

Ud over at makeup kan gøre lidt ved det førstehåndsindtryk, som andre får af dig, så kan det også gøre noget ved den måde, du ser dig selv på – man kan altså få bedre selvtillid af det, og i en situation, hvor man skal sælge et eller andet, er god selvtillid altså ikke det værste, man kan have. Hvis man eksempelvis synes, at man har meget lyse øjenbryn eller øjenvipper, så kan det netop et lille selvtillidsboost, hvis man tager mascara eller øjenbrynsfarve på.

Man føler måske, at man er en flottere og mere veloplagt udgave af sig selv, og den kan give en rigtig god styrke i forhold til situationer med andre mennesker. Altså mere selvtillid.