Hvis du står og skal springe ud i et skaffe dig et CVR-nummer, så kan de store beslutninger allerede ligge fra begyndelsen i forhold til hvilken form for virksomhed du ønsker at drive. Skal det være en enkeltmandsvirksomhed eller et selskab? Hvad er fordele og hvad er ulemperne?
En personlig hæftelse kan være årsagen til at man vælger en anden virksomhedsform
Med det samme du har en omsætning på plus 50.000 kroner, så skal du have dig et CVR-nummer og her kan en svær beslutning mødes, for hvad er egentlig det mest smarte at starte op for en virksomhed? Skal det være en enkeltmandsvirksomhed, så er det lidt lettere at komme i gang, for denne form for virksomhed koster ikke noget at oprette ligesom det gør med f.eks. et ApS.
Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed ligesom der er det med de andre virksomhedsformer, men hvis vi skal komme ind på den der nok vægter mest for de fleste, så er der personlig hæftelse når man har en enkeltmandsvirksomhed.
Med personlig hæftelse menes der, at hvis din virksomhed må dreje nøglen og erklære sig konkurs, så kan dine kreditorer gøre krav på at få deres udestående hjem om så det kræver at du må sælge din private bil, for at kunne betale. Ejer du mange aktiver privat, så er det altså lidt en gambling med din private situation og det kan holde mange fra at vælge den virksomhedsform.
Gør brug af fagpersoner når du skal etablere din virksomhed
Men ligesom der er ulemper når man vælger at oprette en enkeltmandsvirksomhed, så er der også ulemper ved de andre virksomhedsformer – eller i hvert fald situationer som de fleste anser som en ulempe. F.eks. er der pt. et krav om et beløb på 40.000 kroner for at opstarte et ApS og 500.000 kroner for at oprette et A/S. Det kan virke som mange penge for en iværksætter og det kan derfor være én af de vigtigste årsager til, at man vælger at benytte sig af muligheden for at opstarte en enkeltmandsvirksomhed i stedet.
Det er altid en god idé at undersøge de basale ting der er ved at etablere en virksomhed og hvis du er rigtig smart, så allierer du dig med enten en advokat eller revisor, så du kan være sikker på at det hele går efter bogen. Du skal alligevel gøre brug af disse fagpersoner i eftertiden med din virksomhed, så det er ikke helt spild af penge at investere lidt i dette.
Recent Comments