Hvis uheldet er ude og kloakken stoppes til derhjemme, så fortvivl ej. Det er ganske almindeligt at kloakken bliver stoppet til fra tid til anden både i køkkenet og på badeværelset. I de fleste tilfælde er det faktisk også muligt at løse problemet på egen hånd.
Hvorfor bliver min kloak stoppet?
Der kan være mange forskellige grunde til, hvorfor din kloak stopper til. Ofte skyldes det at madrester, hår eller andet snavs sætter sig fast og forhindrer at vandet kan løbe ordentlig gennem afløbet.
I brusekabinens gulvafløb skyldes det for eksempel et hår, skidt og sæberester sætter sig under vandlåsen og stopper afløbet til. Når vandet ikke kan strømme ordentlig igennem, så bliver skidt og snavs siddende, og det er det som ofte forårsager den grimme lugt.
Hvis køkkenvasken er tilstoppet
Hvis køkkenvasken lugter grimt eller vandet har besvær med at løbe ned i afløbet, så kan det være tegn på, at den er stoppet til. Ofte skyldes dette at madrester eller fedt har sat sig fast og danner en prop, som vandet ikke kan trænge igennem.
Forsøg at løse problemet med 1-3 liter kogende vand i afløbet. Du kan også lave blanding af kogende vand og opvaskemiddel, da sæben i vaskemidlet kan opløse fedtstoffer.
Hvis brusekabinen er tilstoppet
Et tilstoppet gulvafløb skyldes ofte at hår og sæberester fra badet har sat sig fast. Ofte er det noget, som man selv kan fjerne med håndkraft, hvis du har mulighed for at afmontere risten. Fjern risten i brusekabinen, så du kan nå ned og fjerne hårrester og skidt med en skuresvamp. Ofte er en grundig rengøring rigeligt til at løse problemet.
Hvis afløbet efterfølgende fortsat er stoppet eller lugter grimt, så bør du tage kontakt til en professionel kloakmand. Kloakservice kan afhjælpe alle afløbsrelaterede problemer, så du igen kan få et velfungerende kloaksystem tilbage.
Undgå stoppet afløb i fremtiden
Det er irriterende at døje med et stoppet afløb derhjemme. Hvis du gerne vil undgå at stå med lugtproblemer fra en stoppet kloak i fremtiden, så er der nogle enkle ting, du kan gøre for at afhjælpe problemet.
Regelmæssig og grundig rengøring er nøglen for et velfungerende afløb. Du kan også ugentlig give alle afløb en tur med kogende vand for effektivt at fjerne skidt og snavs. Afslutningsvis bør du så vidt som muligt undgå at komme for mange madrester, hår og skidt ned i de forskellige afløb.
Recent Comments