Find den rigtige rygsæk til en forretningsrejse

0 Comments

Mange forretningsrejsende er nok vant til at rejse med den klassiske kuffert, men i denne artikel vil vi bevise dig om, at du bør bruge en rygsæk på din næste rejse. Det kan virke som noget, der kun er for unge backpackere, men dette synes vi er en helt forkert opfattelse. En rygsæk giver dig frihed og fleksibilitet til at rejse hurtigere og mere bekvemt.

 

Vandrerygsække

Hvis du skal på en længere rejse med flere overnatninger eller skal medbringe vareprøver og andet, skal du vælge en stor rygsæk på mellem 40 og 70 liter i volumen. I en stor rygsæk har du både plads til tøj til flere dage, jakkesæt, ekstra sko, din bærbare computer, vareprøver og evt. løbesko og træningstøj. Disse typer af rygsække bliver i mange sammenhænge kaldt for vandrerygsække, da det typisk er sådan de bruges. Men en stor rygsæk kan sagtens bruges på forretningsrejser, da de vil give dig stor frihed til at bruge lokal transport uden at skulle bekymre dig om din kuffert. De mindste rygsække i denne kategori kan tilmed bruges som håndbagage og du slipper derfor for at skulle stå i kø i lufthavnen. En rygsæk er en fleksibel og håndterbar rejsekammerat, som med dens mange rum er nem at pakke og nem at holde overblik over.

 

Day packs

Hvis du skal på en kortere tur hvor du kun har en eller to overnatninger, kan du sagtens pakke i en såkaldt daypack på mellem 15 og 40 liter i volumen. Heri kan du have plads til et sæt skiftetøj, din toilettaske og din bærbare computer. Disse typer af rygsække kan tjekkes ind som håndbagage, da de overholder de officielle størrelseskrav fra luftfartsselskaberne. Der er mange gevinster ved at rejse med en mindre rygsæk: 1) du skal ikke bruge tid på at tjekke din bagage ind, 2) du har begge hæder fri og 3) du behøver ikke at vente på bagage ved ankomst. Du er altså hurtigt inde og ude af lufthavnen og kan nemt komme videre til de spændende møder du måtte have på programmet.

 

Hvis du rejser med rygsæk skal du huske:

  • Mindre rygsække kan bruges som håndbagage
  • Hvis du tjekker din rygsæk ind som bagage skal du bruge en cargoback til beskyttelse
  • I regnfuldt vejr kan det være en fordel med et regnslag til din rygsæk
  • Det kan være en fordel at pakke i mindre pakkeposer, så du let har overblik over din oppakning