Den bedste forretning er en god cybersikkerhedskultur

CpbCph  > Tanker >  Den bedste forretning er en god cybersikkerhedskultur
0 Comments

Der er mange faktorer, der skal være på plads for at skabe og opretholde en god forretning: et værdifuldt produkt, solid ledelse og god markedsføring er blot nogle af de ting, der skal være styr på. Men ofte bliver stærk sikkerhed overset blandt puljen af punkter, der skaber en succesfuld forretning. Og det er en fejl, man ikke skal begå.

 

Hvad er en cybersikkerhedskultur?

 

En cybersikkerhedskultur er en virksomhedskultur, hvor de organisatoriske elementer og tilgange stemmer overens med de personlige og individuelle elementer og tankegange, og som manifesterer sig i cybersikkerhedsbevidst adfærd.

 

Der er en kultur blandt alle medarbejdere, hvor viden og bevidsthed omkring cybersikkerhed leder til en god og sikkerhed arbejdsadfærd, der beskytter virksomheden mod cybertrusler som phishing- og ransomware-angreb.

 

Cybersikkerhed er godt for forretningen

 

En sikkerhedsfokuseret tankegang og god cybersikkershedkultur hjælper med at skabe vækst i en virksomhed gennem digital tillid. Det kan også forbedre en organisations omdømme hos kunderne og opbygge en stolthed og tilfredsstillelse blandt medarbejderne. Det skaber et miljø, hvor god cyber-hygiejne bliver standardpraksis, så hele organisationen kan fungere mere sikkert med en mindre indsats, hvilket giver medarbejderne mere tid og energi til deres primære arbejdsopgaver, som holder forretningen kørende.

 

Et af de afgørende elementer i en god cybersikkerhedskultur er at opnå en adfærdsændring. Når det sker, bliver det en vane for medarbejderne at være opmærksomme på cybertrusler og deres adfærd i forbindelse med potentielle risikable situationer.

 

De vil begynde at tænke kritisk og tilpasse deres adfærd for at imødekomme de rette sikkerhedsforanstaltninger.

 

Sådan opbygger du en god sikkerhedskultur

 

Kernen i at skabe en effektiv cybersikkerhedskultur er at anerkende, at det er mennesker, der gør en organisation sikker, ikke teknologi. Mennesker er både det bedste forsvar og det svageste led, når det kommer til sikkerhed. Så det er afgørende at skabe et miljø, hvor medarbejderne har viden og instinkt til at være det bedste forsvar mod sikkerhedstrusler som muligt.

 

Man kan indføre tiltag, der på en positiv og motiverende måde får medarbejderne til at interesse sig for cybersikkerhed. Ved at fokusere på at skabe forståelse og interesse kan man også skabe gode vaner. Når medarbejderne får til vane at opretholde en god sikkerhed, vil risikoen for, at de bliver ofre for et cyberangreb, reduceres markant.

 

Awareness-træning er vejen frem

 

Hvordan skaber man så en god cybersikkerhed? Det starter med effektiv awareness-træning, hvilket øger medarbejdernes viden og bevidsthed omkring cybersikkerhed gennem engagerende og lærerige træningsøvelser.

 

Den bedste form for awareness-træning er kontinuerlig, sjov og relevant. Dine medarbejderne skal have lyst til at deltage i træningen, og de skal forstå, hvorfor det er så relevant og vigtigt for dem, at de kender til cyberangreb og konsekvenserne heraf. De skal forstå deres rolle i at skabe en god cybersikkerhed og naturligt ændre deres adfærd, så de er med til at beskytte og opretholde forrentningen.