Hun var 29 og kom til første samtale med en undskyldning i stemmen. “Jeg ved ikke, om det er slemt nok,” sagde hun og kiggede ned i hænderne. Hun havde stadig et arbejde, hun stod op hver morgen, og hun kunne grine med sine venner — men hun mærkede ikke rigtig noget længere. Alt føltes fladt, som om farverne i livet var blevet skruet ned uden, at nogen andre havde lagt mærke til det. Hun følte sig ikke syg, bare… væk fra sig selv.

Mange, der lever med let depression, genkender den beskrivelse. Der er ikke nødvendigvis tårer eller sammenbrud, men en stille tomhed, der langsomt breder sig. Man fungerer udadtil, men indeni føles alting tungt og mat. Det bliver sværere at tage initiativ, og ting der engang gav glæde, føles som opgaver på en lang to-do-liste. Ofte går der lang tid, før man overhovedet opdager, at noget er galt — fordi man stadig kan få hverdagen til at hænge sammen.

Som psykolog ser jeg, hvor ofte mennesker med let depression tøver med at søge hjælp, netop fordi de tænker, at de burde kunne klare det selv. De sammenligner sig med andre, der “har det meget værre”, og skammer sig over, at de ikke bare kan tage sig sammen. Men depression har mange ansigter, og let depression kan være lige så opslidende, fordi den sniger sig ind og tapper én for livskraft over tid. Den kan få én til at miste kontakten til det, der engang føltes meningsfuldt.

I samtalerne handler det ikke om at finde en hurtig løsning, men om at skabe et frirum, hvor man kan mærke sig selv igen. Et forløb hos en psykolog kan give et pusterum fra de krav, man måske ubevidst har stillet til sig selv længe. Vi arbejder ofte med at sænke tempoet, give plads til pauser og genopdage små ting, der giver glæde eller ro. Det kan virke banalt, men at gå en tur uden mål, tage et langt bad eller spise et måltid, man virkelig har lyst til, kan være første skridt ud af følelsesløsheden.

På siden om let depression kan man læse mere om, hvordan man kan begynde at genopbygge sin mentale energi, før depressionen når at grave sig dybere ind. Det handler ikke om store livsforandringer fra den ene dag til den anden, men om små bevægelser i retning af sig selv. Mange oplever, at bare det at dele deres tanker med et menneske, der lytter uden at dømme, kan vække noget til live, de troede var væk.

Let depression kan være svær at få øje på — både for én selv og for omgivelserne. Men det betyder ikke, at den er mindre virkelig. Tværtimod kan den være et tegn på, at man længe har båret mere, end man egentlig havde kræfter til. At tage den alvorligt i tide kan være det, der gør forskellen mellem at brænde ud og at finde gnisten igen.