Metabeskrivelser er blandt mange en meget undervurderet faktor, når vi snakker SEO. Det er ikke svært at sætte sig ind i, hvorfor det er tilfældet. Metabeskrivelser har nemlig ikke en direkte indflydelse på dine organiske placeringer på Google. Uanset hvor gode eller dårlige metabeskrivelser du laver – eller helt undlader at lave nogen – vil ikke ændre på dine placeringer på Google hverken positivt eller negativt.
Hvorfor så bruge tid på at lave metabeskrivelser til alle dine landingssider?
Metabeskriver er, sammen med dine sidetitler, din reklametekst på Googles søgeresultatside. Det der dem der skal sørge for, at dit hårde arbejde mod at opnå topplaceringer bærer frugt ved at få folk til rent faktisk at klikke på dit resultat – frem for en konkurrents.
Derfor er det vigtigt, at du skriver metabeskrivelser til alle dine sider, som har til hensigt at drive trafik fordi de tillader dig at få fremhævet de bedste og mest vigtige ting for din side og fortæller samtidig, hvad brugeren kan forvente at finde på din side og vurdere, om indholdet på din side overhovedet er relevant for dem.
Af den simple årsag er metabeskrivelser SÅ vigtige for dit SEO arbejde – ikke fordi du opnår bedre placeringer, men fordi de lader dig få værdi ud af at have opnået dine placeringer.
Hvor lang skal en metabeskrivelse være?
Jeg er glad for, at du spørger!
Længden på din meta beskrivelse er nemlig ikke helt ligegyldig. Hvis din metabeskrivelse er for lang, vil den automatisk blive afkortet og din vigtige afslutnings pointe vil blive erstattet af “…”.
Hvis din metabeskrivelse på den anden side er for kort, er der 1) større sandsynlighed for at Google selv vælger at uddrag af din tekst og bruger som metabeskrivelse og 2) at den på ingen måde er fristende for brugerne at klikke på.
Du har færre tegn (selvom Google tæller i pixels), at gøre med på mobile enheder end på desktop. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at du skriver dine metabeskrivelser til mobile enheder – så passer den helt automatisk også til desktop. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet den anden vej rundt.
For at være sikker på, at Google ikke beskærer eller afkorter din metabeskrivelse, bør du holde dig på 120 tegn til mobile enheder og 160 tegn til desktop. Derfor er min anbefaling, at du holder til dig maksimalt 120 tegn.
Hvis dit CMS – eller hvad end du benytter – ikke tæller ord for dig, kan du med fordel benytte en online ordtæller, Word, Pages eller Google Docs.
Hvis du allerede har været igennem arbejdet med at skrive metabeskrivelser til alle dine sider, kan du med et online SEO tool som Morningscore tjekke alle dine siders metabeskrivelser for om de er enten for korte eller for lange.
Recent Comments