I en tid hvor medierne er fyldt med advarsler om, at elpriserne stiger voldsomt, er det forståeligt, at du er bekymret for, at budgettet pludselig kan gå hen og blive strammere. Men bare rolig, der er mange gode råd at finde online, så du kan spare lidt på strømmen til din elektronik derhjemme.
Herunder er der samlet 3 råd til, hvordan du kan lægge mindre pres på din pengepung, når det kommer til el og elektronik.
Køb mobil på tilbud
Jo ældre din telefon bliver, jo hurtigere dør batteriet. Det kræver meget opladning, og før eller senere får du brug for en ny model. Her er det en god idé at give dig god tid, når du skal erstatte telefonen. Køb ikke den første mobil, du støder på, men tag et kig rundt online.
Nettet er fyldt med gode mobiltelefon tilbud, der kan spare dig mange penge. Dette gælder både telefonen og eventuelle abonnementer, du skal have oveni. Der findes blandt andet mange hjemmesider, der sammenligner priser på telefoner og mobilabonnementer, så du kan finde det bedste og/eller billigste.
LED pærer kan lette elregningen
En let måde at spare strøm på er ved at købe LED lys. LED er kendt for at holde længere og være billigere i brug end almindelige lyspærer. Lys sluger især meget strøm om vinteren, hvor det også er populært at hænge julelys op både indenfor og udenfor.
Derudover er det altid en god idé at spare på dit brug af lys. Er du for eksempel nødt til at have lyset tændt i flere rum, hvis du kun opholder dig i det ene?
El er billigere om natten
Udover belysning og telefon er der mange ting i et hjem, der suger strøm og kræver opladning. Her kan et godt råd være at klare mange energislugende aktiviteter om natten. Det kunne for eksempel være at starte opvaskemaskinen, før du går i seng, eller at vente til så sent som muligt med at starte en vask, så du kan hænge tøjet til tørre lige før sengetid. Ligeledes er det smart at oplade din telefon henover natten.
Med stigende energipriser kan det være en dyr fornøjelse at holde varme og lys i et hjem – især i vintermånederne. Derfor er det vigtigt at udnytte hver eneste mulighed, du har, for at finde frem til billige løsninger, der kan give dig mere plads i dit budget.
Recent Comments